P.E. Lange-Müller

I denne artikkelen vil vi utforske P.E. Lange-Müller, et emne som har fanget oppmerksomheten til både akademikere, eksperter og hobbyfolk de siste årene. P.E. Lange-Müller har vist seg å være et komplekst og mangefasettert tema som omfatter et bredt spekter av perspektiver og tilnærminger. Fra dens innvirkning på samfunnet til dens relevans i det vitenskapelige feltet, har P.E. Lange-Müller vært gjenstand for debatt og diskusjon i ulike miljøer og disipliner. Gjennom disse sidene vil vi fordype oss i de forskjellige aspektene ved P.E. Lange-Müller, utforske dens opprinnelse, utvikling og mulige implikasjoner for fremtiden. Vi håper å gi våre lesere et omfattende og berikende innblikk i dette fascinerende emnet.

P.E. Lange-Müller
Født1. des. 1850[1][2]Rediger på Wikidata
Frederiksberg[3]
Død26. feb. 1926[1][2]Rediger på Wikidata (75 år)
København
BeskjeftigelseKomponist, pianist Rediger på Wikidata
FarOtto Müller
NasjonalitetKongeriket Danmark
GravlagtVestre kirkegård
UtmerkelserRidder av Dannebrogordenen
Kommandør av Dannebrogordenen
Fortjenstmedaljen i gull
P.E. Lange-Müller på Commons

Peter Erasmus Lange-Müller (født 1. desember 1850, død 26. februar 1926) var en dansk komponist.

Som barn fikk han musikkundervisning av Gottfred Matthison-Hansen, og i 1871 fikk han et års undervisning på Musikkonservatoriet. Det var imidlertid meningen at han skulle gå embedsveien, og han kom derfor i gang med et statsvitenskapelig studium ved universitetet. Etter en tid kuttet han ut studiet for å prøve seg som gartner, men fra 1874 virket han utelukkende med musikk, først og fremst som komponist, men i korte perioder som orkesterdirigent.

Samme år var han med på å stifte Koncertforeningen og i et par år var han meddirigent, den eneste faste stillingen han hadde.

På slutten av 1880-tallet reiste han rundt og bodde blant annet to år i Stockholm, hvor han stiftet vennskap med bl.a. Tor Aulin og Emil Sjøgreen.

Lange-Müller giftet seg i 1892 med Ruth Block og fikk tre døtre med henne.

Musikken

Lange-Müller led av dårlig helse hele livet, men foretok allikevel mange reiser og komponerte en stor mengde musikk.

Allerede hans op. 1 Fem Sange af Salomon og Sulamith med tekst av B.S. Ingemann ble tatt godt i mot av publikum og kritikerne selv om mange av hans større verker senere fikk en mer lunken mottakelse.

Lange-Müller skrev mer enn 200 sanger for en stemme eller kor. Lange-Müllers romanser og korsanger var den danske kulminasjonen på en musikksjanger som startet i Tyskland på slutten av 1700-tallet med blant annet Beethoven, Schubert, Carl Loewe, Brahms og Hugo Wolf. I Danmark var det personer som J.A.P. Schultz, Weyse, Gade, Peter Heise og altså Lange-Müller som var de førende på dette området. Thomas Laub og Carl Nielsen forenklet stilen og Poul Schierbeck var kanskje den siste store eksponenten for denne sjangeren.

Men Lange-Müller skrev også mange stykker med orkester. Bl.a. 2 symfonier, en fiolinkonsert, flere orkestersuiter og 4 operaer. Dessuten skrev han større eller mindre mengder musikk til en lang rekke skuespill, blant annet hans største suksess; musikken til Holger Drachmanns eventyrspill Der var engang, hvor «Midsommervisen» inngår (den som Shu-bi-dua har skrevet ny musikk til) og musikken til Sophus Bauditz' lystspill I Mester Sebalds Have (1880).

«Vi elsker vort land» med tekst av Holger Drachmann er tatt opp i den danske kulturkanonen.[4]

Verkliste

Listen er ikke komplett.

  • Billeder fra riddertiden (klaversuite ca. 1864)
  • op. 1 Sulamith og Salomon (sange 1874)
  • op. 3 I Alhambra (orkestersuite 1876)
  • op. 4 Tre digte af Bergsøe (1875)
  • Novemberstemning (kor 1876)
  • op. 5 Korsange (Tonernes flugt, Novemberstemning…. 1876)
  • op. 6 Otte sange af Ingemann (Sulamiths sang i dronningehaven, Kæmpens sang, Sulamiths sang på brudekarmen,… 1876)
  • op. 7 Tove (opera 1878)
  • op. 8 12 klaverstykker
  • op. 9 Niels Ebbesen (baryton, mandskor og orkester 1878)
  • op. 10 Tolv kor– og kvartetsange (bl.a. Kornmodsglansen)
  • op. 11 Sange til tekster af Thor Lange (Hvorfor hælder piletræet, Kosakken…)
  • op. 13 I mester Sebalds have (skuespil 1880)
  • op. 14 Seks danske sange (Ved solnedgang, Frisk vejr, Alverden er syg.. 1882)
  • op. 15 Fulvia (skuespil)
  • op. 16 Fem norske Sange
  • op. 17 Symfoni nr. 1 i d-mol ("Efterår" – 1879/1882)
  • op. 18 Seks folkeviser efter Thor Lange (Skin ud du klare solskin, Piletræet bøjer sig, Lille røde Rønnebær… 1882)
  • op. 19 Stemninger fra Rusland (Himlen ulmer svagt i flammerødt, Se blygrå sky'r, Aftenskæret over skoven står, Det skumrer, Se blygrå sky'r… 1882)
  • op. 20 Fire digte af Tolstoj (En rand af diset hede, Dybt i skumring, Se som skygger hen ad himlen, Under sneen begraves... 1883)
  • op. 21 Tre salmer (kor og orkester 1883)
  • op. 22 Spanske studenter (opera 1883)
  • op. 23 Sange af Drachmann (Bjørnen.. 1884)
  • op. 24 Sange af Ernst von der Recke
  • op. 25 Der var engang (skuespil 1887)
  • op. 26 Meranerreigen (klaver)
  • op. 27 Sechs ernste Lieder (Verzogen, verflogen, Die du bist so schön, Nimm mich auf, Der Zimmermann, Die heil'gen drei Könige… 1885)
  • op. 28 Fem franske Sange
  • op. 29 Zwei Madonna lieder (mezzosopran, kor og orkester)
  • op. 30 Fru Jeanna (opera 1891)
  • op. 31 Thabor – Ved løvfaldstid (sange)
  • op. 33 Symfoni nr. 2 i d-mol (1889/1915)
  • op. 34 Otte folkeviser efter Thor Lange (Hyrden drager sin kappe på, Højt op i fjeldet, Al min kærlighed, Alle de urter er sprungne ud, Det er den blide sommer. Gik du fra mig ud, I Würtzburg ringe de klokker til fest, Silde den aften – 1888)
  • op. 35 Korsange
  • op. 36 Kantate til hundredeåret for stavnsbåndets løsen (1888)
  • Kantate ved den nordiske Industriudstillings Aabningsfest 1888
  • Udstillingskantaten (kor og orkester 1888)
  • Albumsblade (1889) for strygekvartet
  • op. 38 Tre sange fra polsk og russisk (I skoven I, I skoven II, Skytsenglen – 1890)
  • op. 39 Tre fantasistykker for violin og klaver (1895)
  • op. 40 Sange af Karl Gjellerup
  • op. 41 Ved Bosperus (skuespil 1891)
  • op. 42 Peter Plus (skuespil)
  • op. 44 Hertuginden af Burgund (skuespil)
  • op. 47 Weyerburg (orkestersuite 1894)
  • op. 48 "Letizia" (skuespil 1898)
  • op. 49 Danse og intermezzi (klaverstykker)
  • op. 50 Vikingeblod (opera 1900)
  • op. 53 Klavertrio i f-mol (1898)
  • op. 54 Tre sange ved havet (Jeg sejled en nat over, Og da jeg sejled, Snart er de lyse nætter)
  • op. 55 Middelalderlig (melodrama 1896)
  • op. 56 Syv skovstykker (klaverstykker)
  • op. 57 Fire sange af "Cosmus" (Solen springer ud som en rose, Jeg synger om en kongesøn, Den vedben har ej blomster og Den hvide lyng – 1898)
  • op. 59 Renaissance (melodrama 1901)
  • op. 63 Romance for violin og orkester (1899) (findes også i en udgave for klaver og violin)
  • op. 64 Sytten viser og sange efter Thor Lange (Ak favre ejer jeg fingre små, Tal sagte unge nattergal, I solen kvidre spurve små, Der står to roser, I brændingen, Bierne… 1899)
  • op. 65 Tre madonnasange (kor 1900)
  • op. 66 Klaverfantasi i c-mol
  • op. 67 Prolog ved Dansk Koncertforenings 1- koncert (Kor og orkester 1902)
  • op. 68 Dæmpede melodier (klaverstykker)
  • op. 69 Violinkoncert i C-dur (1904)
  • op. 71 Kantate til H.C. Andersens 100-årsdag (1905)
  • op. 72 Agnete og Havmanden (kor og orkester 1908)
  • op. 75 Ni sange af Ernst von der Recke (Alt dækker nattens, Jeg fik ej blund i øjet… 1908)
  • op. 77 Vandringsmandens sange (Jeg vandrer ad den vej, Herre er det dig der kommer, Som en dæmpet klang af... )
  • Klokkesignaler til Københavns rådhus (1905)
  • Sommernat ved Sundet (orkester)
  • In Memorian (orkester 1914)
  • Lamentazione (orkester 1914)

Referanser

  1. ^ a b International Music Score Library Project, oppført som Peter Erasmus Lange-Müller, IMSLP-identifikator Category:Lange-Müller,_Peter_Erasmus, besøkt 9. oktober 2017
  2. ^ a b Social Networks and Archival Context, oppført som Peter Lange-Müller, SNAC Ark-ID w6wb7ck5, besøkt 9. oktober 2017
  3. ^ Carnegie Hall linked open data, Carnegie Hall agent-ID 1003448, besøkt 2. mai 2022
  4. ^ «12 Højskolesange / ‘Vi elsker vort land’ P.E. Lange-Müller (1887) / Shu-bi-dua (1980). Tekst: Holger Drachmann (1885).» (PDF) (på dansk). Kulturministeriet. s. 159. Arkivert fra originalen (PDF) 23. oktober 2013. Besøkt 9. mars 2020. 

Litteratur

  • Gerhardt Lynge: Danske komponister 1917
  • Helge Bonnén: P.E. Lange-Müller 1946
  • Ejnar Jacobsen og Vagn Kappel: Musikkens mestre 1947
  • Julius Clausen: P.E. Lange-Müller: Mennesket og Kunstneren 1938.

Eksterne lenker