I denne artikkelen skal vi utforske Folldal prestegjeld i dybden, et tema som har fanget oppmerksomheten til mange i nyere tid. Folldal prestegjeld er et komplekst konsept som omfatter et bredt spekter av ideer og perspektiver, og dets innvirkning kan merkes på ulike områder av samfunnet. Gjennom denne artikkelen vil vi undersøke de ulike fasettene til Folldal prestegjeld, fra dens opprinnelse til dens innflytelse på verden i dag. Vi skal også se på hvordan Folldal prestegjeld har utviklet seg over tid og hvordan det har formet våre måter å tenke og handle på. I tillegg vil vi utforske de fremtidige implikasjonene av Folldal prestegjeld og hvordan det kan påvirke samfunnet vårt i årene som kommer. Denne artikkelen gir en detaljert og omfattende titt på Folldal prestegjeld, og gir leserne en dypere forståelse av dette fascinerende og relevante emnet.
Folldal prestegjeld var et prestegjeld tilhørende Nord-Østerdal prosti i Hamar bispedømme i Den norske kirke. Det omfattet Folldal kommune i Hedmark fylke, og hovedkirken var Folldal kirke.
Folldal prestegjeld og dets sogn er nå en del av Folldal kirkelige fellesråd underlagt Hamar domprosti.
Folldalen sognet historisk sett til Lesja prestegjeld og annekset Dovre kirke, men kirkeferden over Dovrefjell var så strabasiøs at kirkelyden i 1746 i skrev til Frederik IV om sin vanskelige situasjon:[1]
Stormægtigste Allernaadigste Konge og Herre: Vi fattige Indbyggere fordrister os i alleryderste underdanigelse at nedlægge for Deres Kongelige Majesteds Fødder følgende ansøgning, os da ved Deres Majestets Høye Kongelige Naade maatte tillades at bygge os et Stæd i nærværelsen en liden Kirke eller Forsamlings-Huus, og vi faaer indsamlet os noget, oprejse Huuset eller Kirke-Bygningen . Paa egne og Samptlige Foldalens Indbyggeres veigne. Foldalen i Lessøe Præstegiels og Aggershuus Stift d. 5te Novembris A○ 1746.
![]()
Tilvaret fra stiftsamtmann Frederik Otto von Rappe og biskop Niels Dorph:[1]
Endog vi befinder sandheden derudi, at Indbyggerne udi Foldalen under Dovre Fiæld, af hvilke endeel henhører til Tønsets Præstegiæld, og en anden til Lessøe Præstegiæld, begge under Aggershuus Stift, finder, formedelst den allerunderdanigst anmeldede Distance, aller største Besværlighed, at besøge deres tilhørende Sogne Kirker. Dog finder vi anledning til, at forestille Deres Kongelige Majestæt den frygt, at, dersom de til at opbygge en egen Kirke , at de under Dovre Fiæld boende Indbyggere, af hvilke endeel henhører til Læssøe Præstegiæld, og andre til Tønstets Præstegiæld, Concurrerer med hver andre. Allernaadigst anbefalede erklæring, at Sogne Præsterne, saa vel til Læssøe som Tønsets Præstegiæld bliver allernaadigst befalede alternation at besøge Kirke. Deres Kongelige Majestæts allerunderdanigste tienere og u-afladelige forledere. Christianiæ den 29de Decembris 1746.
![]()
Således ved kgl.res. av 13. januar 1747 skulle Folldal kirke betjenes alternativt av sogneprestene i Tynset og Lesja prestegjeld. Ved kgl.res. av 25. juli 1860 ble annekssognene Dovre og Øvre Folldal fraskilt Lesja prestegjeld og opprettet som eget Dovre prestegjeld, med virkning fra 1. januar 1861.
Ved kgl.res. av 10. juli 1862 med virkning fra 1. januar 1862 ble Lille-Elvedalen sogn sammen med Nedre Folldal distrikt fraskilt Tynset prestegjeld og opprettet som Lille-Elvedalen prestegjeld. Samtidig ble Øvre Folldal forent med Nedre Folldal til Folldal sogn som ble lagt til Lille-Elvedalens prestegjeld.
Ved kgl.res. av 25. november 1988 med virkning fra 1. august 1989 ble Folldal sogn fradelt Alvdal prestegjeld og opprettet som eget Folldal prestegjeld..[2]
Fra 2004 ble prestegjeldet som administrativ enhet faset ut av Den norske kirke, og fra 2012 gikk det også ut av lovverket.[3]
Prestegjeldet hadde ved sin avvikling følgende sogn og kirker:[4]